New memories

[Deleted]

//Jung Hee
Kyo


Det havde været omkring 3 uger siden hun havde været sammen med Jung Hee. De havde ikke set hinanden så meget efterfølgende på grund af arbejde. Dog havde de sagt hej til hinanden flere gange når de havde stødt på hinanden på arbejdet. Men da de begge havde været haft mange ting, så havde der ikke været så meget tid til at ses. Men det var ikke grunden til at Kamira nu gik rundt udenfor og tænkte som en gal. Hun havde haft en del kvalme på det sidste og hun var gået over tid. Hun vidste godt at det kunne ske for mange kvinder, især hvis man var stresset eller havde problemer med kroppen. Men det syntes hun ikke at hun var eller havde. Hun vidste ikke helt om hun skulle snakke med nogen om det eller bare vente. Hvis hun sagde til nogen at hun var bange for at hun var gravid, hvad ville de så ikke tænke. Hendes familie ville bestemt ikke blive glad. Hun vidste at hendes forældre var imod børn før ægteskab, så hun var tvunget til at gifte sig med Jung Hee. Ikke at hun ikke ville det, men det gik måske lidt for stærkt. Hun kunne også gå til en læge, eller gå på disse apoteker og tage sådan en ting som mugglerne brugte. Hun kunne ikke huske hvad de hed eller hvordan man brugte dem, havde bare hørt om det. Eller fandtes der en besværgelse der kunne fortælle hende om hun var gravid. Det vidste hun heller ikke. Hun var så forvirret da hun satte sig på en bænk med begge hænder på panden og albuerne hvilende på sine knæ. Solen skinnede og fuglene sang smukt men slet ikke det tænkte hun på. Hun var iført en mørk nederdel der gik hende til knæene en lyselilla t-shirts og sorte ballerinaer.

[Deleted]

Jung Hee havde savnet at de ikke havde snakket sammen i nogle uger. Han var trods alt ret hurtigt blevet glad for hende igen, hvilket var en anelse underligt, men sådan noget skete jo. Det var jo også mest af alt fordi han havde kendt hende fra skole tiden med hende, og hun virkede meget til at være den samme som hun var den gang. Jung Hee vidste trods alt ikke rigtigt hvordan hun havde haft det og havde heller ikke lagt mærke til nogen form for ændringer, men det var jo i princippet også svært når de ikke havde snakket sammen andet end lige at sige hej til hinanden. Han var dog blev drillet en anelse af sine venner fordi de mente at han var klar til at have et forhold med hende. De havde jo så også set hvordan han havde været den nat. Jung Hee var ligeglad med børn uden for ægteskabet, men det vidste han godt hans mor ikke var. Han ville også gerne giftes med en på et tidspunkt, men graviditet skulle helst ikke være grunden, og han ville vide at så var han blevet for voksen. Lige nu var Jung Hee dog ude at gå en tur. Han var iført et par tætsiddende røde jeans, en Beatles hættetrøje som dog var rimelig tynd i stoffet samt en beanie hvor hans pandehår sad ganske let udenfor. Han havde et par rimelig slidte converse på, da de var rimelig gamle efterhånden. Jung Hee gik mest af alt bare tilfældigt rundt, fordi han manglede noget at lave. Han havde haft fri i dag, og havde nået de ting, han var nødt til. Han kiggede rundt og fik så øje på en velkendt, dog smuk kending. Han så sig så omkring og gik hen til et sted, hvor man kunne coffee to go. Han købte to af dem og gik over mod hende. Han satte sig ved siden af hende og rakte den ud mod hende. "Du ser trist ud smukke" sagde han bekymret, inden han tog en tår af sin kaffe.

[Deleted]

Kamira sad godt fordybet i sine egne tanker og lagde ikke mærke til først at der var en der satte sig ved siden af hende. Og da slet ikke en person hun kendte. Det var først da han talte til hende at hun kom tilbage til jorden og kiggede lidt op. Hendes øjne blev et øjeblik store af overraskelse da det gik op for hende at personen ved siden af hende var Jung Hee. Hun troede et øjeblik at det bare var en vildt fremmed fyr der ville snakke. Hun tog lidt langsomt imod kaffen som han rakte til hende og smilede lidt. Hvordan kunne det dog være at den fyr der havde været i hendes tanker hele dagen, lige pludselig sad der ved siden af hende som om han vidste det. Hun vidste godt at hvis hun begyndte at finde på en eller anden historie til hvorfor hun skulle se trist ud, så ville han bare finde ud af det. Men alligevel havde hun ikke lyst til at fortælle ham hvad hun gik og frygtede. Hun var jo aller mest bange for at hun var gravid og at han så ikke ville noget med hende mere. Hun rystede let på hovedet til sidst. "Ser jeg trist ud? Det var ikke meningen" Hun smilede stort over hele hovedet og håbede ikke at han ville kunne se igennem hende.

[Deleted]

Han kiggede undersøgende på hende, da han mente at hun så en anelse betuttet og trist ud. Han ville ikke skride fordi hun var gravid, men han syntes bare stadig det var for tideligt. Især fordi de på et tidspunkt ikke havde noget at få et forhold op og køre for at se, hvordan det ligesom udviklede sig mellem dem. Han tog en tår af sin egen kaffe og nød varmen og koffeinen derfra. ”Ja du ser en smule trist ud. Er der noget jeg kan hjælpe dig med?” spurgte han venligt, og lagde sin arm omkring hende. Han klemte hende ganske blidt ind mod sig og smilede så til hende. ”Hvad er det som tynger dit hjerte?” spurgte han, mens han forsat så meget undersøgende på hende. Han kunne ikke se nogle forandringer ved hende. Hun var ligeså smuk som altid, men man kunne stadig se, at der var noget over hende hvor hun tydeligvis ikke var glad. Han holdt trods alt af hende, så han kunne ikke bære at se hende trist, fordi i hans hoved fortjente hun kun det meste.

[Deleted]

Hun kiggede lidt over på ham og vidste ikke helt hvor godt det var at sige sandheden. Hun ville helst ikke lyve for ham og det virkede jo ikke rigtig som om hun kunne skjule det. Det var i hvert fald tydeligt at han havde lagt mærke til at hun ikke var som hun plejede eller havde noget at tænke over. Hun vidste godt at Jung Hee ikke var personen der ville blive sur på hende eller bare forlade hende hvis det nu viste sig at hun var gravid. Hun havde tænkt tanken igennem flere gange. Jo hun ville meget gerne være mor en dag, og det gjorde heller ikke noget hvis Jung Hee blev faderen til hendes børn. Men det var måske lige lidt for tidligt at tænke på børn endnu. Det mest normale var vel at starte et forhold, så flyttede sammen og derefter tænke på børn. Men der var selvfølgelig også dem der gjorde det omvendt næsten. Hun sendte ham et lille smil. Der var ikke andet at gøre end at fortælle ham sandheden, måske kunne han endda hjælpe hende med hvad der var det bedste for dem begge. Hun kiggede lidt ned på sin kaffe som hun sad og kørte hænderne rundt om. "Jeg er gået over tid. Det var meningen at jeg skulle havde haft min menstruation for flere dage siden" Hendes stemme var ikke så høj da hun sagde det, men det var højt nok til at han ville kunne høre det. Hun kiggede ikke op på Jung Hee mens hun sagde det, nok mest af alt bange for hvad der ville ske når hun nu havde sagt det. Bare han ikke ville hade hende for det og ikke se hende igen. Det var det hun frygtede mest af alt.

[Deleted]

Jung Hee kunne aldrig nogensinde finde på at blive sur over sådan noget. Han ville være med at finde en løsning på det, uden at det eller at hun skulle ses som værende et problem, for det var ikke sådan han tænkte det. Han ville bare finde den bedste løsning for hende. Det var dog ret tidligt at snakke om ægteskab og et forhold. De var jo lige ved at lære hinanden at kende igen. Jung Hee ville jo også gerne være far, men han var ikke sikker på det skulle være nu eller om han overhovedet var et sted i sin karriere, hvor han var klar på det. Hun lyttede på det hun fortalte ham, bed sig nervøst i læben mens han tænkte over hvad han skulle svare. "Okay.. Har du prøvet en graviditettest? Eller prøvet lægen? Jeg er sikker på vi kan håndtere det her på en ordentlig måde. Evt. tager vi en test nu, og så finder vi ud af noget. Så er vi på den sikre side" begyndte han, og vidste ikke om han orienterede det her helt rigtigt. Han lagde sin arm helt tæt omkring hende og trak hende længere indtil sig. Han hadede hende ikke og han ville gerne blive ved med at se hende. Det var tydeligt at han ikke var sur overhovedet og bevarede roen. "Og bare rolig, vi klare det her, og du skal aldrig være bange for at sige noget til mig" hviskede han helt tæt mod hendes øre. Han mente hver eneste ord han sagde. Han følte i hvert fald at han allerede nu holdt af hende, men han havde jo også kendt hende fra den tid, de havde gået på Hogwarts sammen. Han var i hvert fald også glad for at han ville betro sig til ham et eller andet sted. Det var jo mange gange svært, men det her var jo også vigtigt. 

[Deleted]

Endelig fik hun sagt det til ham. Det hun i flere dage havde gået og tænkt så meget over, det hun havde været så bange for. Nu var der ingen vej tilbage end at vente på et svar. Hendes øjne var bedrøvet og man kunne skimte tårene i kanterne da hun efter lidt kiggede op på ham. Han sagde at det var helt okay, de skulle nok klare det sammen. Mente han virkelig det. Det var slet ikke det hun havde forventet, men alligevel når hun tænkte over det så var Jung Hee ikke en person hun kunne forestille sig at løbe væk med halen mellem benene. Han ville være der til sidst. Hun rystede lidt på hovedet. "Jeg har ikke turde. Jeg var bange for at tage en test. Først ville jeg bare vente. Fortalte mig selv at det bare ville komme lidt senere, men så begyndte jeg også at få kvalme og så blev jeg bange. Jeg ved godt at der er en mulighed for at jeg ikke er. Jeg er bare bange for hvis jeg er" Hun havde aldrig været gravid før så vidste ikke helt hvordan det skulle føles, men hun havde da hørt, set og læst om det og hun havde de to største symptomer for det og derfor var hun bange. Hun smilede lidt og nikkede til Jung Hee som han fortalte at de ville klare det sammen og hun var så glad og lettet.

[Deleted]

Han måtte indrømme at han var lidt paf og overrasket, men han troede på det nok skulle ordne sig. Han kunne godt se at hendes øjne var en anelse fugtige, og han ønskede ikke at hun skulle græde. Han var der for hende, og det ville han altid være. Ikke kun fordi han kunne lide hende på den måde som han kunne, men hun havde jo også været hans veninde den gang de havde gået i skole sammen. Nok var Jung Hee meget koreansk af opdragelse, men det betød også lige nu at han kunne påtage si sit ansvar og finde en løsning de begge kunne leve med. Han ville aldrig nogensinde løbe væk fra sådan et ansvar. Han lyttede lidt til det hun fortalte og nussede hende gennem håret. "Vi køber en test og så ser vi hvad der sker. Hvis du ikke er gravid, så er du det ikke. Hvis du er, så klare vi det sammen og finder ud af hvad vi gør. Ok?" sagde han og smilede bredt til hende. Han ville gerne være stærk for hende i den her situation for han kunne godt forstå det ikke var særlig behageligt og hun var bange. Det var han da også selv, især fordi han ikke ringede med at han skulle være så ung og have børn eller opleve at gøre nogen gravid, men det var sådan det var.